|
|
|
Denne manual er et ”levende” regelsæt som vi vil udvikle frem igennem
sæsonen.
|
|
1. Færdselsloven skal overholdes.
Lovgivningens intentioner om ansvarlig færdsel ligeså (ikke til diskussion !).
|
|
Er ansvarlig for rutevalg og til dels sikkerheden.
Det kræver overblik, hvilket indtil nu ikke har været et problem.
Turlederen bør have mobiltelefon med.
|
|
Når man kører ud med en gruppe, kører man med denne
gruppe hele vejen hjem igen, med mindre der foreligger fast aftale med
turlederen om andet. Det skal være muligt undervejs at meddele, at nu ønsker
man at køre selv.
|
|
Sker efter hver skilte- og bakkespurt.
|
|
Afhjælpes på stedet og min. en hjælper bliver ved den
punkterede. Gruppen skal have besked og der ventes/aftales mødested hurtigst
mulig.
Resten af feltet fortsætter i samlet felt og forholdsvis lavt tempo.
Der vendes efter ca. halvdelen af den tid, det forventes, at reparationen tager,
og køres tilbage for at møde de havarerede.
|
|
Søges afhjulpet på stedet efter samme retningslinier som
ved punktering.
Hvis dette ikke er muligt, findes en tilgængelig mobiltelefon eller lignende og
fejlen/hjælpen/afhentningen sker herfra.
|
|
4. punktreglen i førstehjælp iværksættes
(Stands ulykken, Livredende førstehjælp, Alarmer, Almindelig førstehjælp)
|
|
Er ikke altid afpasset til det, som deltagerne ”troede” :
ønsker nogen i gruppe at køre selv, skal kommunikationen foregå gennem
turlederen.
|
|
|
|
Forreste kører(e) træder altid rundt, så bagved
liggende ikke skal bremse unødigt, skabe uro og derved sætte sikkerheden i
feltet over styr
|
|
Det er de førende, der bestemmer hastigheden
op ad bakken. Overhalinger fremkalder let farlige situationer med ryttere.
Desuden er det uhøfligt at blæse uden om en førende, der slider for at trække
gruppen op ad bakken. Overhalinger bør kun foretages, hvis det er besluttet at
køre bakkespurt.
|
|
Det er vigtigt, at man kører ved siden af sin makker. Dette
gælder fra de førende og hele vejen gennem feltet. Ligeledes bør man af
sikkerhedshensyn forsøge at køre forholdsvis tæt ved siden af hinanden (for
ikke at fylde så meget på vejen). Det er ikke tilladt at køre op på siden af det
forankørende par, for at skaffe sig selv læ, derved brydes helheden i gruppen.
De førende skal forsøge at placere sig således, at de bagvedkørende har
mulighed for at få læ, d.v.s. at såfremt vinden kommer fra venstre, søges ud
mod midten (naturligvis under hensyntagen til trafikken).
|
|
I retningslinier for træning angives, hvor mange der kan
deltage i de forskellige grupper. I visse situationer modificeres feltets form og
størrelse. I stærk sidevind, kan det være en fordel at dele gruppen op i flere
mindre grupper, der således kan køre i vifte. Aldrig større grupper end, at
midterstriben på vejen ikke overskrides. Hvis gruppen er for stor, deles der op.
så der er plads til alle.
|
|
kæden kører altid rundt og rækken i læsiden kører ca. 2 km/t
hurtigere - også ned af bakke. Rulleskift kan foretages til begge sider
afhængigt af vindretningen. Det bør kun køres i mindre grupper (4-6 mand)
med mindre, at alle deltagere er rutineret i denne form for kørsel. Træning af
rulleskift bør foretages på forholdsvis brede fredelige veje.
|
|
Markeres gennem råb/håndtegn e. lign.
startende med de forreste og det er forbudt at bremse/undvige, hvis der er
kørere bagved. Advarsel skal kun gives for huller og andre forhindringer,
såfremt de kan skade cyklerne. Der advares p.t. om alt, hvad der ikke er glat
asfalt. Er der store huller i vejen, riste der vender forkert, eller andre fejl ved
vejene og deres inventar meldes det til vejmyndighederne.
|
|
om forfra kommende skal gives, såfremt de er til fare for feltet.
På brede veje er det sjældent nødvendigt. Undgå unødigt råben.
|
|
Hvis det af hensyn til forfra eller bagfra kommende
trafik bliver nødvendigt at køre på en række, skal de forreste forsøge at
accelerere således, at de bagerste ikke tvinges til at bremse unødigt. Ofte
opleves mange nedbremsninger bagerst, hvor alt klumper sig sammen uden
mulighed for at komme ind til højre.
|
|
Annonceres af gruppelederen og bør altid være aftalt senest
under opvarmningen. Der skal dog være plads til lidt legen. Hvis turlederen
annoncerer flere spurte, skal der siges til i god tid, således at de der ønsker at
køre en lang spurt får mulighed herfor.
|
|
lader sig bedst gøre ved at lægge den ene arm på ”naboens” skulder for, at undgå slinger. Køres der i en række, hjælper det at tage den hånd, til den side du kigger, ned på hoften.
|
|
Turlederens opfordringer til opsamling o.l. respekteres. Er
turlederen i gang med at tælle ryttere eller fortælle om turens forløb, forsøger
man at hjælpe. Turlederens opfordringer til ryttere om at være
”punkteringsmakkere” eller ”undervisningsmakker” for nye medlemmer eller
lignende imødekommes.
|
|
"Skær" aldrig et sving ! Hold den bane du har inden svinget. Så er
der bedre plads til de bagvedkørende.
|
|
Skal ske uden deceleration, så den
bagvedkørende ikke generes. Positionsskiftet skal enten foregå i en langsom
flydende bevægelse eller i forbindelse med et antråd (acceleration). Disse
teknikker skal/bør trænes
|
|
Førerskifte foregår efter markering med håndtegn med et kraftigt
antråd med udfald til en af siderne (aftales af hensyn til vinden)..
|
|
Førerskifte foregår efter markering med håndtegn med kraftigt
antråd, hvorefter yderste mand (venstre) kører ind foran og de to lader sig falde
tilbage i højre side af feltet.
|
|
Og andre situationer med stort felt og ryttere med varierende
evner. Ved kørsel i stort felt, til f.eks. motionsløb, bør man kun stole på sig
selv.
|
|
Det er påbudt at bruge hjelm. Det anbefales at påføre hjelmen med
et navnemærkat, der evt. er suppleret med telefonnummer.
|
|
Det er ikke tilladt at køre med tristyr i en gruppe.
|
|
Din cykel bør til enhver tid være i forsvarlig stand.
Bremser skal være velfungerende og diverse inventar som flaskeholdere,
pumper skal være fastmonteret og ikke udgøre risikomoment.
|
|
Når man skal passere heste bagfra, skal det
annonceres i meget god tid og meget højt og tydeligt. Eksempelvis ”Vi kommer
10 cykelryttere bagfra!”. At det skal råbes højt, og i god tid, er især af hensyn
til hesten. Heste hører dårligt og kan blive meget forskrækkede, når der
kommer cykelryttere bagfra. For hesten kan en flok cykelryttere opfattes som et
stort, farligt og hurtigt dyr, og den kan risikere at gå i panik, hvis der kommer
ikke annonceret passage. Når man passere hesten, skal man holde god afstand
og overhale roligt.
|
|
Ved uheld med personskade skal det overvejes at
anmelde episoden til politiet. Nogle forsikringsselskaber forudsætter en
politirapport for at udbetale forsikring. Uanset evt. anmeldelse bør uheldets
omstændigheder (hvem, hvad, hvor, hvornår og hvordan) herunder vidner
noteres ned.
|
|
Cykelhandsker er ikke blot komfortbeklædning. Ved styrt tager
de værste knubs, når hænderne rammer asfalten.
|
|
Især lastbiler og traktorer kan have ”blinde
vinkler” og svinge/dreje pludseligt, hvilket kan skabe farlige situationer. Vær
opmærksom på det forhold og hav en passende afstand, således at chaufføren
kan registrere, at der er cykelryttere på vejen. Hvis du ikke kan se
sidespejlene, så kan chaufføren sikkert ikke se dig.
|
|
Hvis brosten eller vejafmærkninger er
våde kan de være meget glatte. Prøv at blive siddende i sadlen, men skub
vægten ud over baghjulet, når du kører på våde og glatte belægninger. Derved
får dækkene bedre vejgreb. I tørvejr kan biler sprøjte vand fra vandpytter på
brosten. Det kan være ekstremt farligt i sving, fordi du ikke forventer vådt føre.
|
|
Når du indhenter et felt, er det vigtigt, at du
finder feltets rytme, inden du ser dig tilbage. Hvis du ser dig tilbage for hurtigt,
risikerer du, at fortsætte dit ”indhentningstempo” og køre ind i andre ryttere.
|
